Status 6. dagen

Har stadig ikke helt forstået at jeg befinder mig så langt væk fra Danmark, facebook er ikke længere end to klik væk. Syntes at turen da jeg var 17 år og tog til Christiansø i tre måneder alene, var meget vildere end det her, trods jeg er i et andet kontinent nu.
Men teknologien er både godt og skidt. Det giver en vis form for sikkerhed, eks. da jeg stod i lufthavnen den første dag, og der ikke var nogen der stod med et skilt "Kathia" og da far ventede opkald fra mig, men ikke kunne få fat på mig eller dem der skulle hente mig, måtte jeg ringe hjem med det SIM kort jeg var blevet beordret og tage med fra far.

Inden jeg tog afsted tænkte jeg ikke så særlig meget andet end Afrika altid havde været en drøm og nu skulle den forfølges. Folk spurgte hvad jeg forventede af de tre måneder, og jeg husker Pernille - strukturede som hun er var helt i vildelse over jeg ikke havde forestillet mig noget konkret og med hendes mindst 1000 spørgsmål, måtte jeg melde svar pas.
Jeg vidste kun hvordan jeg helt præcist inde i mit hovede havde et billede, en forestillig om hvordan det ville være...
Afrika har levet op til mine forventninger og det er inponerende, for når jeg ser tilabge var mine forventinger ganske høje.

Lugten af Afrika er helt speciel, en duft af varme, frugter, benzinos. Og så er der alle lydene af så mange biler der dytter, da jeg til dags dato kun har set et lyskryds dog uden lys i. Og de mange dyr, kryb, insekter - skønt, eller det lyder mærkeligt men man vender selv vel til det.

Børnehjemmet,ja,.. de unger de er fantastiske, hvis børn i Danmark var ligeså hjælpsomme, både over for fremmede men også hinanden, der er sååå, ja.. hjerteligt og varmt. Ungerne er fra 3 -18 år.

I næste uge begynder skolen, så der skal jeg igang med undervisning, det skal nok blive spændende. Ligenu er vi 7-9 frivillige, fra Danmark, Holland, Tyskland, England, Wales, Scotland og Australien. Hende fra Australien og jeg prøver at plante vores vagter når de andre ikke er der, rigtig asocial - ellers står vi jo nærmest oven i hinanden.

I går aftens holdte vi movie night for ungerne, det var i top bortset fra filmen ikke ville spille, men så fandt vi en anden.. men til det savnede jeg virkelig en pizza og cola. Så da jeg kom hjem fra job i morges købte jeg en cola, men måtte tage ris til, den der pizza skal man ind til en af de store byer for muligvis at få et glimt af.

Jeg vil holde nu, håber Karen og Poul Erik, at dette indlæg lige klaret sig under længde-grænsen.

Kan i hygge jer, jeg vil

KH Kathia

Jeg skal snart af sted

Der er lidt problemer med mit visum, så jeg skal have fat i konsulet når jeg kommer derned. Jeg er rigtig glad for jeres støtte, men i er sku ikke nemme at sige farvel til.. men omvendt så skal jeg ud på mit livs eventyr - og det glæder jeg mig til trods alle udfordringerne.

I er fantastiske og jeg glæder mig til at se jer alle sammen igen.

Og tak for de fine fødselsdagsgaver, vi snakkes ved.. når jeg får etableret mig dernede


Tusind mange kram fra mig til alle jer

Kathia