Élektronisk postkort til jer allesammen

Hej allesammen,

Efter lang tids søgen, har jeg opgivet at finde et postkort, frimærke og nogen der kan sende noget.. Det er et bevis på hvor kompliceret ting kan være at få fat på hernede.

Her er varmt, meget varm og luften er tung, men stadigvæk tager man lange busker på når man skal ud, for det er mest præsentabelt. Når folk er på abrjede står de i deres skjorter, lange bukser, kjoler.. jeg er inponeret. Jeg prøvede igår hvor jeg havde en frygtelig trang til at bage kage eller kanelsnegle, et eller andet sødt.. Jeg skulle i byen og handle ind. Jeg tager lang bukserne på fordi, jeg mener at jeg nu er ved at være godt integretet og tog lang bukser på. To min. fra huset var jeg ved at vende om, men jeg tænkte nej nu skal jeg vise jeg er ved at være integreret..

Så jeg forblev i min cowboy leggins, alle der ha været i sådan par ved hvor klostofobisk det kan være i varme, men.. Ja.. nu var jeg i dem.

Jeg går fra mit hus i den nye del af byen op igennem Akotokyer, tager en dele taxi, hvilket der bogstavligt er ved at falde fra hinanden. Nu er jeg ved at sætte pris på at døren i min side bare kan lukkes helt i. Taget i billerne hælder lidt, hjulene er halvflade og hyler i svingene, og vejene er hullet som når en vej er under opgravning derhjemme.

Men jeg kommer til byen Aubra, en større landsby, hvor man kan handle. Der er måske 8supermarkeder som de kalder dem.. men de er cirka 8-12 kvm. store.
Jeg havde brug for bagepulver, kanel og gær, mel, olie, æg, sukker og kakao.. så kunne jeg bare noget. I alle dem havde de ingenting. Så jeg tog på markedet, hvor jeg efter et stykke tid, og hede i mit outfit og sved perler i hele hovedet, fandt gær og bagepulver. Men kanel og kakao, skulle jeg ind til Cape Coast for at finde, og det er en storby næstestørste i Ghana - på str. med Horsens..Griner, str. forholdene er ikke helt det samme.

Jeg kom i ny dele taxi og jeg betalte 1,75 kr. for en tur, svarende fra Søvind til Bilblioteket i Horsens (11 km). Denne taxi havde dog vinduer der kunne åbnes.. ikke dumt. Jeg kom ind til markedet, og fordi jeg er hvid, tror de jeg ikke forstår de tager 4 gange så høj pris som det egetnligt koster. Men jeg har luret dem, og siger ja jeg er hvid, men jeg er ikke dum.. smiler.. så griner de og prisen bliver sjovt nok en 1/3 del billigere.

Jeg fandt kakao men ingen kanel det kommer, måske om et par uger, måske måske.. Man er ikke så præcis i Ghana, tid.. det er et afslappet begreb.

Men jeg tog hjem, med lidt forskelligt, først til Aubra, så akotokyer - at købe ind til en kage tog 1½ time, med kun næsten alle indgredienser.

Men Ghana har en charme, en måde at alting går nok, de er så varme, alle hjælper med det de kan, og vi klare os og så er der en tro på alting nok skal gå.
Da jeg kom hjem, fik jeg lynhurtigt de klisterede leggins af og kom i en sharon, som man kun kan tillade sig at have på herhjemme (sådan noget har man ikke på offentligt), gik jeg ud i køkkenet.. og observede.

Der er to gasplader, ikke altid der er gas, så vi har vores lille bålplads, som vi så kan bruge, en lille ovn, men ingen elektricitet i køkkenet, så alt skal piskes i hånden, kiggede på uret, besluttede at den kage, ikke løber nogen steder så den må vente en dag.



Der smilede jeg til mig selv, og tænkte jeg har lært noget i Ghana, at ting tager tid, og jeg kan lige så godt acceptere det, lige meget hvor meget jeg ønsker noget færdigt eller at noget skal ske,..så tager det tid.. Ghana er i det store hele alt det jeg forventede og meget mere..

Og mens jeg skriver, pibler sveden på overlæben frem, griner... det er møg varmt, savner vind, og mindre luftfugtighed meeen det går nok lige 1½ måned mere.